Fremtidens tekniske løsninger

Grønbech leverer og servicerer bæredygtige løsninger inden for energi, vand & spildevand, industri samt stål & metal. Vi er med til at holde kritisk infrastruktur og nogle af landets allerstørste produktionsselskaber kørende. Det betyder, at vores medarbejdere hver dag tager ansvar, træffer beslutninger og præsterer med bevidstheden om, at deres indsats gør en reel forskel – ikke bare for vores kunder, men for samfundet som helhed.

Vi har rødder tilbage til 1828 – og selvom vi har en lang historie, har vi altid været en moderne og ambitiøs virksomhed, der arbejder med fremtidens tekniske løsninger.

Vi arbejder tværfagligt og digitalt – med plads til både faglig fordybelse og fredagskage. Hos os får du gode kolleger, der elsker at nørde, og mulighed for at kombinere erfaring med ny teknologi.

Vi har fleksible rammer, korte beslutningsveje og en kultur, hvor du både må stille spørgsmål og foreslå nye løsninger.  Vi er nemlig mennesker, før vi er medarbejdere, og det kan mærkes. 

Læs mere om Grønbech her

Vil du være vores nye kollega?

Der er mange gode grunde til at søge et job hos os!

Jonas, Produktspecialist
Jeg har både et stort teknisk ansvar og virkelig dygtige kollegaer, der gerne deler af både viden og erfaring.
Alex, Salgsingeniør
Grønbech har et unikt mix af høj faglighed og fleksibilitet. Det betyder at jeg ikke behøver at gå på kompromis med job og familie.
Anne, Servicekoordinator
For mig er det kombinationen af varierende arbejdsopgaver, en høj grad af fleksisibilitet og frihed under ansvar.
Jin, Salgskoordinator
Udover virkelig gode kollegaer, er det bedste ved Grønbech, at jeg selv efter 18 år stadig får lov at udvikle mig fagligt.
Jose, Lagermedarbejder
Fantastiske kollegaer betyder, at man aldrig er træt af at skulle på arbejde. Hvis noget brænder på, så hjælper alle hinanden.
Nichlas, Teamleder
Godt arbejdsmiljø og muligheder for videreuddannelse. Ledere, der lytter og forstår, det også skal hænge sammen derhjemme.

Grønbechs Ambition

Medarbejdere, kunder og leverandører opfatter Grønbech som den mest attraktive virksomhed at arbejde for og samarbejde med.

Faglighed, frihed og forventninger

Hos os handler performance om mere end tal og resultater – det handler om ansvarlighed, samarbejde og evnen til at skabe værdi gennem indsigt og kvalitet i opgaveløsningen. Vi anerkender den individuelle indsats, der driver Grønbech fremad, og vi forventer, at alle tager aktivt ejerskab for både egne og fælles resultater.
John Mathiesen
CEO / Adm. Direktør
Når vi rekrutterer, leder vi efter mennesker, der har noget at byde på – fagligt og menneskeligt. Vores proces er bygget op omkring åbenhed, dialog og gensidig nysgerrighed. For os handler det nemlig ikke om, hvorvidt du passer ind i en kasse – vi er langt mere interesseret i, hvordan du har lyst til at være med til at forme og udvikle jobbet.
Lea Mikkelsen
HR Chef

Kom med på holdet

Hos Grønbech får du ikke bare et skrivebord og en e-mailadresse – du får indflydelse, sparring og mulighed for at gro, både fagligt og menneskeligt. Vi arbejder sammen om at nå ambitiøse mål og har plads til både nyuddannede og erfarne specialister.

Vi leder efter medarbejdere, der tager ansvar, arbejder målrettet og dedikeret – og som forstår, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for stærke resultater.

Du kan læse alt om vores ledige stillinger her – uanset om du søger nye udfordringer i Storkøbenhavn, Bjæverskov, Vejle, Esbjerg eller Herrup.

Se vores ledige stillinger

Søg uopfordret

Vi ved godt, at de bedste kandidater ikke altid dukker op, når vi har en stilling slået op. Så hvis du kan se dig selv som en del af Grønbech – og har lyst til at gøre en forskel i en virksomhed, hvor der er højt til loftet både fagligt og menneskeligt – så send os et par linjer. Vi leder hele tiden efter skarpe medarbejdere, der kan bringe nye vinkler og kompetencer i spil.

Søg uopfordret her

Vi er landsdækkende

Skovlunde • Bjæverskov • Vejle • Esbjerg • Herrup

GRØNBECH
METERBUEN 27C, 2740 SKOVLUNDE
TLF: +45 3326 6300
CVR: 12069502
GS@GRONBECH.DK